Dewatagaha-moskeen
Dewatagaha Mosque i Lipton Circus i Colombo er blevet et velkendt navn i hvert muslimsk hjem, og ingen muslim passerer helgenens helligdom uden at vise respekt.
Den 150 år gamle helligdom, hvilestedet for den muslimske helgen His Holiness Seyedina as-Sheikh Usman Siddique Ibn Ahdurrahman, som besøgte Ceylon fra Arafat i Arabien og besøgte Adams Peak i Balangoda, og senere boede i det område, som senere blev kendt som Cinnamon Gardens, har en interessant historie bag sig.
I 1820 var en singalesisk oliehandlerkvinde, familiens eneste forsørger, på sin daglige rute fra Bambalapitiya gennem kaneljunglen til Maradana.
I denne jungle snublede hun over en cashewtrærod og faldt. Hendes lerkrukke blev knust i stykker. “Aiyo, Aiyo!” råbte hun, “Min familie vil ikke have mad i dag. Min eneste indtægtskilde er blevet ødelagt.” Hun græd fortvivlet og udmattet faldt hun i søvn. En stemme vækkede hende. Den bad hende ikke miste modet og sagde, at hun skulle rejse sig, og forsikrede hende om, at alt snart ville blive godt. Hun kiggede op og så ingen i nærheden og brød igen ud i gråd.
Stemmen gentog igen de beroligende ord. Dette var utroligt, da hun næsten ikke havde set noget menneske i denne tætte jungle. Pludselig så hun en gammel mand i grønt tøj, og hans hellige fremtoning var et inspirerende syn for den ulykkelige kvinde.
“Du har intet at frygte,” sagde han til hende. “Jeg vil give dig din olie tilbage. Hent blot en krukke.”
Kvinden gik mod Maradana til huset hos en fast kunde, en muslim ved navn Mamma Lebbe, og bad hans mor om at give hende en ny krukke. Da hun blev spurgt om denne mærkelige anmodning, sagde oliehandleren: “Jeg kommer tilbage og fortæller min historie.” Hun vendte tilbage med krukken til junglen og fandt den gamle mand lænet op ad et ‘Dawata’ eller ‘Devata’ træ. Han bad hende placere krukken, hvor den første var blevet knust. Han satte sin fod på jorden, og pludselig så hun olie boble op fra jorden!
Kvinden var målløs af forundring. Han plukkede nogle blade fra et cashewtræ og bad hende øse olien op med dem og fylde sin krukke. “Du kan nu tjene dit levebrød,” sagde han og bad hende også fortælle sine muslimske kunder om stedet, hvor han havde vist sig. Den taknemmelige oliehandler faldt i respekt for helgenen og påkaldte hans velsignelse.
Hun skyndte sig til huset hos Mamma Lebbes mor og fortalte om miraklet. En gruppe bestående af Mamma Lebbe, Periya Pitche, Meera Kani og oliehandleren drog til stedet for at undersøge det og fandt beviserne for miraklet: den knuste krukke, den sivende olie, cashewtræet og bladene samt Dawata-træet.
Gruppen reciterede Yaseen og Fathiha og bad: “Oh Vohiyullah (helgen)! Pris være til Allah for at have givet os mulighed for at vidne til dit mirakel. Almægtige Allah, må du åbenbare for os identiteten af denne Vohiyullah.”
De vendte tilbage og bekræftede miraklets sandhed og kvindens beretning. De købte resten af hendes olie efter hendes runde og gav hende et godt måltid.
