Ceylon te
I begyndelsen af 1880’erne var det en hård tid på Ceylon. Kolonitidens økonomi var næsten helt bygget på kaffeindustrien, og da denne industri kollapsede, gjorde økonomien det også. Plantager i højlandet blev solgt for næsten ingenting, mens der i Colombo opstod panik og stormløb på bankerne.
Forskellige hektiske forsøg med indigo og kinabark endte uden resultat. Plantageforeningen fremlagde panikslagne forslag til regeringen om administrative nedskæringer – som heldigvis blev afvist. En stemning af panik bredte sig over kolonien.
Imens, i bakkerne hvor plantageområderne Kandy og Dimbula mødes, eksperimenterede en tilbagetrukket skotsk plantageejer ved navn James Taylor med en ny plante, som han havde plantet langs vejkanterne på sin kaffeplantage, Loolecondera. Planten var te. Allerede i 1867 havde han tørret de første blade på verandaen ved sit hus i et forsøg på at efterligne metoden brugt af teproducenter i Assam, Indien. Da kaffesygdommen ramte, havde Taylor 19 acres på Loolecondera beplantet med te og havde sendt sin første beskedne forsendelse – i alt 23 pund – til England. Snart begyndte plantageejere fra hele højlandet at besøge Loolecondera for at lære, hvordan man dyrkede og fremstillede te. Ceylon og dets plantageindustri blev reddet. Redningen kom dog ikke let. Over 120.000 hektar (300.000 acres) jord måtte ryddes for døde og døende kaffebuske og genplantes med te. Det var en dyr og hjerteskærende proces, men den blev gennemført.
Plantageejernes heltemod blev lovprist af ingen ringere end Sir Arthur Conan Doyle, skaberen af Sherlock Holmes, som i sin novelle “De Profundis” beskrev, hvordan “en rådden svamp drev et helt samfund gennem år med fortvivlelse til en af de største kommercielle sejre, som mod og opfindsomhed nogensinde har vundet,” og tilføjede, at “tefelterne på Ceylon er et lige så sandt monument over mod som løven ved Waterloo.” Inden for et årti var en ny plantageindustri blevet opbygget på Ceylon på ruinerne af den gamle, og kolonien var igen velstående.
James Taylor var den første plantageejer på Ceylon, der havde succes med te, men han var ikke den første, der forsøgte. Selvom der kun findes få optegnelser, er der beviser for, at dyrkning af teplanter importeret fra Kina blev forsøgt allerede i 1824. Senere plantede Maurice Worms, et medlem af Rothschild-familien af internationale finansfolk, nogle kinesiske frøplanter på Rothschild-ejendomme i Pussellawa og Ramboda. Han fremstillede endda te af afgrøden på kinesisk vis, men prisen på £5 pr. pund var alt for høj til at være konkurrencedygtig. Det var op til Taylor, en generation senere, at vise vejen.
Downloads:
