buddhisme

Udbredelsen af buddhismen uden for Indien slog rod i de omkringliggende lande, og Sri Lanka var en af de heldige. Buddhismen i Indien døde til sidst ud, og Sri Lanka har i dag en af verdens ældste levende buddhistiske traditioner. Omkring 70 % af befolkningen i dette ørige er theravada-buddhister, og der findes omkring 6000 buddhistiske klostre i Sri Lanka med over 15000 munke, som har viet deres liv til at tjene og formidle Buddhas lære.

Historien

Ifølge krøniker blev buddhismen indført til Sri Lanka omkring det 3. århundrede f.Kr. af Mahinda Thera, som var søn af kejser Ashoka. Han ankom til øen under kong Devanampiya Tissas regeringstid, som regerede fra Anuradhapura. Denne periode er også kendt for, at en stikling af Sri Maha Bodhi-træet blev bragt til Sri Lanka, samt for opførelsen af de første klostre og buddhistiske monumenter. Buddhismen blomstrede i flere århundreder i Ceylon (nu kendt som Sri Lanka). Pali-kanonen blev først nedskrevet i Ceylon, som et resultat af arbejdet fra den store indiske lærde Buddhaghosa og andre samlere såsom Dhammapala.

Nedgang og genoplivning

I perioden mellem det 5. og 11. århundrede oplevede Sri Lanka kontinuerlige krige mellem lokale konger og udenlandske angribere som de indiske Pandya- og Chola-dynastier. Krigene medførte en mørk tid for buddhisterne, hvor mange stupaer og viharaer blev ødelagt. Dog formåede kong Vijayabahu I af Polonnaruwa at generobre øen i år 1070 og begyndte at genopbygge de ødelagte klostre og stupaer. På grund af landets svækkede tilstand var der ikke nok bhikkhuer til at ordinere nye munke, og derfor blev fremtrædende ældre kaldt ind fra Burma. Kong Vijayabahu overvågede ordinationen af tusindvis af buddhistiske munke, mens reformerne af srilankansk buddhisme fortsatte under kong Parakramabahu I.

Buddhistisk genoplivning efter kolonitiden

Fra det 16. århundrede og frem ankom missionærer sammen med portugisiske, britiske og hollandske kolonister, som forsøgte at omvende størstedelen af den lokale befolkning til kristendommen. Trods krige og uro fortsatte mange religiøse ledere med at støtte buddhismen og genopbygge templer og klostre. Det 19. århundrede så begyndelsen på en national buddhistisk bevægelse, styrket af en debat mellem kristne præster og buddhistiske munke. Resultatet af debatten førte til et stort vendepunkt, da Sir Henry Steel Olcott konverterede til buddhismen. Singalesiske buddhistiske ledere grundlagde sammen med Olcott det Buddhistiske Teosofiske Selskab i 1880 med det formål at etablere buddhistiske skoler over hele øen. I 1940 var der over 400 buddhistiske skoler i Sri Lanka. Få år efter Mahindas ankomst ankom bhikkhuni Sanghamitta til Sri Lanka og etablerede den første nonneorden, som døde ud i det 11. århundrede. Dog er mange bhikkhunier blevet ordineret siden 1996. De buddhistiske præsteordener, kendt som nikayaer, omfatter Siam Nikaya, Amarapura Nikaya og Ramanna Nikaya.

Downloads

• Buddhistiske ceremonier og ritualer i Sri Lanka, Kariawasam